Dyrevelfærd har
højeste prioritet hos mig hele året rundt, men vinteren er især en svær tid for
mig at komme igennem, meget svær. Og det er ikke kulden der nager mig, men alle
de pelse og pelsbesætninger, der kommer frem. Pels fra dyr, der har
levet et kummerligt liv i smerte og frygt. Et liv der er endt i en inhuman,
grusom og smertefuld død.

Dyr mærker smerte ligesom os, bliver bange ligesom os. Hvad giver mennesket
ret til at mishandle dyr? Hvad giver mennesket ret til at give dyr et liv i
smerte og frygt?

Pels er hverken
mode eller prestige. Pels er dyremishandling. Desuden er pels fuldstændig
unødvendigt for mennesket. Det er meget trist at dyr skal lide pga. menneskets forfængelighed. Intet kan retfærdiggøre denne form for dyremishandling.

Blog Image

Info om pelsindustrien:
2 millioner hunde og katte bliver flået levende årligt.

Kaniner i Asien lever i bure, der er mindre end en burhønes og bliver flået levende.

Mink gasses i Danmark og vi har jo alle hørt om, hvor ubehagelig en død det er. Ikke alle mink dør under gasningen og disse bliver derfor også flået levende.

Dyr, der bliver flået levende, dør ikke med det samme.

Ræven er i familie med hunden. Deres triste liv ender med elektrisk stød i endetarm og mund, der forårsager smerter i form af et hjerteanfald.

Dyr fanges stadig i sakse og gennemgår ulidelige smerter, ofte i dagevis, inden de bliver trampet ihjel eller får brækket halsen.

Ræve og mink på pelsfarme holdes indespærret i trange trådbure og bliver vanvittige af stress og udvikler en sygelig stereotyp adfærd. Dyrene lemlæster sig selv og 20% af alle hunræve har på et tidspunkt spist deres egne unger pga. de unaturlige forhold.

Hunde- og kattepels sælges under falsk navn og er ofte brugt til pelsbesætninger på tøj og tilbehør. Kattepels sælges ofte som kaninpels og hundepels sælges ofte som rævepels.

Pelsfarme forurener miljøet.

Pelsfarme er forbudt i flere europæiske lande og flere lande er på vej med et forbud, desværre er Danmark ikke et af de lande.

I Asien bruges børn til disse grusomme aflivninger.

“STOP DYRENES GRUSOMME LIDELSER – KØB ALDRIG ÆGTE PELS (IGEN).”

“Behind every beautiful fur, there is a story. It is a bloody, barbaric story.”

-Mary Tyler Moore