Så mange mink sidder lige nu stresset og bange i meget små bure, mange med smertefulde skader og sår. Når deres tid er omme skal de gasses og pelses. De mink, der ikke dør under gasningen, bliver pelset levende.

I går var jeg en blandt mange hundrede mennesker, der deltog i et fakkeloptog mod minkavlernes mishandling af dyrene. Vi ønsker dog ikke bare at stoppe mishandlingen, men minkavl i det hele taget.

Se hvad minkavlerne gemmer på af hemmeligheder her hos Anima.

Pels er unødvendigt for mennesket at gå i, men stadig skal dyr lide for menneskers forfængelighed. Hvorfor?

Det der gør mig mere ked af det i denne sag er folks måde at retfærdiggøre det på, fordi andre dyr eller mennesker lider. Hvad har det med sagen at gøre?

Som en der går meget op i dyrevelfærd, kan jeg oplyse om at vi ønsker at ALLE dyr bliver behandlet ordentligt. Hvis vi oplyser om mink, betyder det ikke at vi ikke en anden gang oplyser om grise og alle andre dyr i industrien. Men en ting af gangen.

Det er jo ikke kun mink, der lider for deres pels. Mange andre dyr
bruges i pelsindustrien og alle lever under kummerlige forhold eller fanges i
naturen i grusomme fælder, såsom sakse.

Canada Goose er desværre blevet rigtig populært de seneste par år, men de bruger masser af
pels fra dyr i bur eller som er fanget i naturen.

Boykot Canada Goose nu! Samt alle andre der bruger pels i deres kollektioner.

I Danmark er Malene Birger en af de store navne, der også bruger pels fra mishandlede dyr.

Send Malene Birger en protest mail.