Mit livs værste
og sværeste beslutning var ikke om jeg skulle på gymnasiet eller ej, hvilken
videregående uddannelse jeg skulle vælge, om jeg skulle flytte til London eller
blive i København, om jeg skulle giftes eller om jeg skulle have børn.

Mit livs værste og
sværeste beslutning var at tage stilling til, hvornår min elskede hund Oscar
skulle aflives.

Selvom det var
ubeskrivelig hårdt at miste vores anden hund Sammie, kun 2 dage efter vi fik at
vide at hun var alvorligt syg, så var det befriende at hun selv sov ind. Vi
nåede slet ikke til at tale om, hvornår hun eventuelt skulle aflives.

Desværre gik det
ikke ligeså nemt med Oscar…

Som jeg skrev i
forrige indlæg, så tog Oscar Sammies død fint, men nu tror jeg alligevel at han
har holdt sig stærk i hendes sidste tid, fordi han vidste, at hun var syg, og
da hun så ikke var her mere, gav han selv slip. Oscar har levet med dårlige
hofter hele hans liv og han har klaret det rigtig godt. Han kæmpede lige til det
sidste, men nu kunne hans bagben ikke mere. Han havde meget svært ved at rejse
sig til sidst, og vi kunne se at han havde ubehag og besvær med at komme
omkring. Til sidst gik han også kun nogle få skridt, og så lagde han sig igen. Han
virkede meget mut og trist. Det var ikke noget liv for ham, og jeg kunne se i
hans øjne, at han bad om hjælp.

Det er enhver
dyreejers pligt at sørge for at dyrene ikke lider, og hjælpe dem med at
afslutte et liv, der ikke er værdigt eller smertefrit at leve, men hvor er det
dog svært at vide helt præcist, hvornår det er.

Det er meget
makabert at skulle bestille tid til sin hunds død. Beslutte hvor og hvordan det
skal foregå, så hunden kommer bedst igennem det. Jeg havde en følelse af at
hele mit indre blev flået i tusind stykker, og har nu følelsen af, at jeg har slået min hund ihjel. Det er så hårdt.

Jeg kan simpelt
hen ikke forstå, at der er så mange hundeejere, der får deres sunde og raske hund
aflivet, fordi den har et adfærdsproblem. Min hund var 11 år og kunne ikke
mere, og for mig var beslutningen stadig helt umenneskelig, men flere tusinde hundeejere
gør dette med hunde, der intet fejler hvert år her i Danmark. Hvis folk vil slå
deres hund ihjel i stedet for at lære om hundens leveregler, så bør de ikke
have lov til at få hund igen. De har jo ikke lært noget og vil begå de samme
fejl med den næste hund. Kun hundens personlighed afgør om det så går bedre
eller værre. Husk, når en hund fejler, så har ejeren fejlet.

Selvom min verden er ramlet, livet nu er hårdt og beslutningen var
forfærdelig at tage, så er jeg sikker på, at det ikke var en dag for tidligt
eller en dag for sent, vi sagde farvel til vores elskede Oscar.