Blog Image

Mit fristed

Velkommen til min blog, mit fristed

Dette er stedet, hvor jeg kan lufte mine tanker om alt mellem himmel og jord. Mine største interesser er dyr, især hunde, og dyrevelfærd. Derudover interesserer jeg mig meget for sundhed og velvære, naturen og rejser, god mad og søde sager, økologi og miljøet, eventyrbøger, musik, britisk historie, britisk stand-up, engelske tv-krimier og komedier.

Giraffen Marius

Dyrevelfærd Posted on 13 feb, 2014 10:53:10

Tænk at ét dyrs død kan fylde så meget i
medierne. Det samme gjaldt hunden Thor. Selv for en dyreelsker som mig, kan det
blive for meget, men jeg syntes, at disse sager har flere sider.

Thor var et kæledyr, der ifølge en forkert lov,
skulle slås ihjel, uden at have gjort noget forkert.

Giraffen Marius var et vildt dyr, der var født
og opvokset i fangeskab, ligesom millioner af landbrugsdyr er det. Han skulle
slås ihjel, bare fordi han var i overskud.

Mange her i Danmark syntes, at aflivningen af
Marius var ok. For om det var et par køer løverne skulle spise eller om det var
Marius var vel det samme, og den tanke havde jeg også.

Men da hele idéen omkring zoologiske haver i
mine øjne er forkert, var det for mig meget trist, at Marius skulle lade livet.
Han var blevet opdrættet og indespærret for menneskets fornøjelses skyld, for
så derefter at blive aflivet, da han var i overskud. Dette er hverdagskost i
zoologiske haver verden over.

Tænk hvis anerkendte hundeopdrættere kunne gøre
det samme. Tænk hvis de opdrættede massevis af hvalpe, og dem de ikke fik
solgt, fik de bare aflivet. Det ville få folk i oprør.

Mange viser på nettet billeder af løver, der
har nedlagt en giraf i naturen og gør grin med hele sagen og sammenligner, men
det er jo slet ikke det samme. Naturen er som naturen nu er, og her har
giraffen en chance for at slippe væk. De stærke overlever.

Hvis man så syntes, at aflivningen i zoo også
handlede om, at de stærke overlever, som dyrepasserne hele tiden taler om, og at
det hele skal være så naturligt som muligt, hvorfor blev Marius, så ikke bare
sat ind til løverne i live? Det gør man jo fx med mus og rotter, når slanger
skal have mad. Men det ville være alt for makabert.

Hvorfor er der forskel? Et liv er et liv, og
vi ønsker alle at leve.

Københavns Zoo ville heller ikke kastrere Marius, da dyrene skal have mulighed for at reproducere, for at det igen skal være så naturligt som muligt, men ikke alle dyr i naturen får den chance, og i bund og grund er og bliver en zoo aldrig naturligt for dyrene.

Vilde dyr skal ses i naturen og alle de penge, der bruges på zoologiske haver, kunne gå til at hjælpe dyrene der. Bevare deres
leveområder, lave flere nationalparker, få bugt med krybskytteri osv. Dyr er
ikke sat på denne jord, for at underholde os, og jeg syntes, at alle zoologiske
haver bør lukke ned. De er jo ikke bedre end landbrugsindustrien, bortset
fra at dyrene som oftes behandles bedre i zoo… Lige indtil de er i overskud.

Ønsker man at opleve dyr tæt på, vil der altid være steder, hvor de redder dyr og giver dem et godt liv, så som Woodstock Farm Animal Santuary, hvor jeg drømmer om at komme hen og hjælpe til og omgås dyr, jeg ved ikke skal slås ihjel, for at blive brugt til mad eller tøj.



Esther kom på kort visit

Hunde Posted on 04 nov, 2013 09:19:49

Jeg har altid været glad for at have to hunde,
da jeg syntes, de kan give hinanden noget, jeg ikke kan give dem. Vi har nu
haft Luie i snart et år, og jeg tænkte at det måske var tid, til at kigge efter
en hund mere.

Da livet med Luie er så nemt, var jeg
selvfølgelig lidt bekymret for, hvilken hund vi måske ville få. Vi har i
øjeblikket ikke energi og overskud til en hund med mange problemer, der skal
arbejdes med, så der skulle tænkes nøje over det.

Jeg fandt en hund, der var beskrevet som nem
og glad, og jeg kunne se, at hun var et godt sted, så jeg tog kontakt. Vi
mødtes med hunden Esther og hendes ejere et par gange, først hos dem og så hos
os, og alle var glade for at Esther skulle flytte hjem til os.

Der var bare et lille problem, nemlig at
Esther kunne komme i løbetid når som helst, hvilket ikke ville give os tid til
at lære Esther at kende, eller til at få hende steriliseret, men hendes ejere
var også bange for, at der ville gå for lang tid før løbetiden startede, og at
Esther ville mistrives i deres store flok i den tid. Vi blev derfor enige om at
tage chancen, og håbe på at vi kunne nå det.

Esther flyttede ind og var en glad og meget
velfungerende hund. Hun virkede til at falde til i vores hjem lige med det
samme. Begge hunde tog det hele meget roligt. Jeg var overrasket over, hvor
hurtigt de accepterede hinanden. Den store glæde kom, da vi efter en dag, så hundene
tage en god legetur i haven.

Esther havde lidt med at hoppe op af alt ting,
og nappe mad, der stod for fristende tæt på hende, men det var småting, som vi
sagtens kunne komme til livs. Efter et par dage var der allerede bedring.

Desværre skete det, der ikke måtte ske. Luie
syntes pludselig, at Esther var en smule mere interessant efter seks dage, og
så vidste vi, at løbetiden var på vej. Øv. Luie tog det meget pænt i et par
dage, men så måtte vi desværre sende Esther tilbage til sine ejere, da det
ellers ville være ulideligt for Luie. Det var meget trist, men vi kunne ikke
gøre andet. To dage efter startede Esthers løbetid.

4 uger senere hentede vi Esther igen, og der
var stor gensynsglæde hele vejen rundt, men hundene virkede ikke til at have megen
glæde af hinanden i de efterfølgende 15 dage, men vi tænkte og håbede på, at de
bare lige skulle lære hinanden at kende. Det nåede de så desværre ikke.

Efter nogle dage skulle vi jo i gang med alene
hjemme træning, for at se hvordan det ville gå. Det var for begge hunde en ny
situation, og derfor er det en god idé, at træne det, før man går fra hundene i
flere timer. Vi har aldrig haft problemer på det område før, hverken med Oscar
vi havde fra hvalp, eller Sammie og Luie, der var og er omplaceringshunde, så
vi regnede ikke med, at det ville være det sværeste at få til at fungere.
Esther kunne jo sagtens være alene i den flok, hvor hun kom fra.

Desværre ramlede Esthers verden fuldstændigt, når
vi gik fra hende. Fra det øjeblik vi gik ud af døren, begyndte hun at hyle
efter os. Hun hoppede op af alt og op på alle møbler og vindueskarme. Kradsede
voldsomt på døre for at komme ud. Der skete ting, hvor begge hunde kunne have
kommet meget slemt til skade. Vi lukkede af til flere og flere rum, og fjernede
alt hvad vi mente kunne være farligt, men Esther fandt på nye ting hver gang.
Vi prøvede at gå fra dem i kortere tid og i længere tid, men lige skidt havde
hun det. Luie begyndte også at gø, og begge hunde var en del stressede, når vi
kom hjem.

Endelig kom vi hjem en dag og så på filmoptagelsen,
at der havde været helt ro på i 40 min, hvor hundene havde ligget ved siden af
hinanden, uden at røre på sig. De sov begge trygt. Jubii, der var endelig
fremgang. Den aften faldt der en sten fra vores hjerter, for vi havde været
meget bekymret for begge hunde.

Vi ville så fortsætte træningen dagen efter,
men her var den helt gal igen. Jeg ved, at alene hjemme problemet, er et af de
sværeste at arbejde med, men jeg må indrømme, at vi her blev meget fortvivlede,
stressede og triste over situationen, fordi vi var bange for hundenes
sikkerhed, men også bekymrede for Luies ve og vel.

Jeg
havde under hele forløbet holdt Esthers ejere underrettet, og den aften havde
de talt sammen om, at det ville være bedst for Esther, at flytte hjem igen. De
mente ikke, at der ville ske den store ændring i nær fremtid og mente, at
Esther savnede sin store flok alt for meget. Derudover mente de, at det var på
grund af, at vi brugte hundelytter metoden, at det hele gik galt. Den metode
mener ejerne ikke er egnet til Esthers race. Der kunne vi så ikke være mere
uenige, men der er også mange meninger om at have hund.

Jeg
ved ikke, om det ville have gjort en forskel, hvis Esther ikke var kommet i
løbetid og var væk fra os i de fire uger. Jeg ved ikke, om hun nu bare ventede
på, hvornår hun skulle hjem igen. Hun hyggede sig rigtig fint med os, når vi
alle var sammen, men så snart vi gik, var den helt gal.

Det
var enormt hårdt at skulle sige farvel. Selvom vi var fortvivlede over
situationen, så var vi allerede begyndt at holde rigtig meget af Esther, og jeg
var bange for, hvad der så skulle ske med hende. Esthers ejere fortalte os, at
hun skulle blive hos dem, hvilket jeg var meget glad for, men har nu hørt, at hun
nok skal videre til et tredje hjem. Det gør ondt i hjertet. Stakkels Esther.

Vi
er lettede over, at vi ikke skal træne mere ’alene hjemme’, da det var enormt
hårdt at gå fra hundene velvidende den ubehag det ville påføre dem. Vores
fortvivlelse, stress og tristhed er ved at fortage, og vi har fået ro på, men
jeg har en lille følelse af, at jeg har svigtet Esther, selvom hun indtil
videre er der, hvor hun helst vil være, hjemme i sin store flok.

Luie
er livet op igen og blevet meget gladere, hvilket er det vigtigste. Vi har
derfor besluttet, at så længe vi har ham, skal vi ikke have flere hunde. Luie
er også heldig at have flere legekammerater i området, så han kommer
forhåbentligt ikke til at mangle hundeselskab.

Det
blev et langt indlæg, om en hund, der kom forbi på et kort visit, men Esther
skal ikke glemmes. Vi savner hende. Hun er en utrolig sød og kærlig hund, og
hun har ikke fejlet. Hun har bare reageret på sin fortvivlelse, på den eneste
måde hun kunne.

Jeg ønsker
alt det bedste for Esther, og håber at hun får et godt fremtidigt hjem, hvor
hun kan finde ro, også når hun skal være alene.

Der er dog
en ting, jeg ikke forstår, i hele dette triste forløb. Hvis ejerne ikke bryder
sig om den måde, vi har hund på og ikke mener, at den er egnet til Welsh
Springer Spaniels, hvorfor ville de så have, at Esther skulle bo hos os? Vi
kunne jo ikke bruge to forskellige sæt regler til to hunde. Det ville forvirre os
alle, og ville også gå imod alt det, jeg selv tror på. At alle hunde taler samme sprog.

Jeg er fuld af
skuffelse. Jeg føler ikke, at vores frustrationer er blevet forstået, og vores
måde at have hund på, er blevet fuldstændig misforstået. Der var så mange gode
stunder med Esther, men vi får bare at vide, at vi har fejlet. Det er hårdt,
men vi må se at få rystet denne oplevelse af os og komme videre. Jeg har
opgivet, at forklare mere.



Tiden går hurtigt, men står alligevel stille

Mine hunde Posted on 15 okt, 2013 18:09:21

I dag er det et år siden, jeg måtte have min
elskede hund Oscar aflivet. Mange skrev til mig, at jeg med tiden ville få det
bedre. Men tiden går så stærkt, så jeg føler ikke, at jeg er kommet ret meget videre.
Han har jo lige været her.

Jeg fandt dette citat på nettet i dag, og det er lige det, jeg har sagt til mig selv i dag, nemlig at mine hunde jeg har mistet, nu er i
mit hjerte, og der vil de altid være.

Hele Oscars liv kaldte jeg ham min sorte engle.
Han var mit et og alt, og gav mig så meget glæde i livet.

Jeg håber, at jeg snart kan komme lidt videre
i min sorg, men hvor er det dog svært aldrig igen, at skulle se ind i hans
rolige, blide øjne og få et varmt og blødt briardkram samt følelsen af, at alt er godt ♥ ♥ ♥



Hope for Paws

Hunde Posted on 13 okt, 2013 14:53:26

Hope for Paws er en amerikansk organisation, der hjælper hunde i nød. De gør ikke tingene helt, som jeg måske ville gøre, når der skal tages kontakt til en bange hund, men de har helt klart hjertet på rette sted, og noget må de gøre rigtigt, da de opnår super gode resultater med glade hunde.

Her er et ud af mange klip om en hund, de har reddet.

//www.youtube.com/embed/xhLriN3nBdE
Du kan læse mere om organisationen og se flere hjertevarmende klip her hos Hope for Paws.



Endnu en uskyldig hund slået ihjel

Hunde Posted on 20 sep, 2013 10:01:03

Hunden Cato bed i foråret en anden hund, da to
hunde kom løbende, mens Cato tyggede på en pind på stranden. Ja, det er jo hvad
der kan ske, hvis man vil tage en pind fra en hund. En dyrlæge bekræftede, at
biddene ikke var nået ned i det underliggende væv, og at der derfor ikke var tale om skambid, men politiet stod fast på
dødsdommen.

Nu er Cato død. Slået ihjel af Helsingør
politi. Nok er det en dyrlæge, der har givet dødssprøjten, men politiet førte
hånden.

Fødevareministeren vil gerne lave hundeloven
om, men syntes ikke der var grund til at sætte aflivningerne i bero. Lov er jo
lov. Ja, det er jo politikerne selv der laver loven, så de kan vel også sætte
den i bero eller arbejde en lille smule hurtigere, så dette vanvid kan stoppe.

Jeg havde ellers sådan håbet på, at Karen
Hækkerup ville gøre et bedre job end den tidligere fødevareminister, men den
post går åbenbart kun til politikere, der ikke bryder sig om dyr og deres
velfærd. Meget meget trist.

Jeg har en fornemmelse af, at vores politikere nyder, når folket er imod dem. Det er en eller anden form for syg
magtfølelse.

Politiet i Nordsjælland er åbenbart også fuldt ud tilfreds med, at folket ikke bryder sig om dem. I hvert fald hundeejere. De har ingen medfølelse overfor de
hundeejere, der står og skal miste deres bedste ven.

Hundene står på internater i flere måneder.
Hunden Thor var blevet så dårligt behandlet, at han var blevet syg. Heldigvis blev han reddet
af Lars Bo Lomholt. Familierne må ikke være til stede, når deres hunde slås ihjel.
Hvor står det lige i loven, at ejerne ikke må det? Og hvorfor er politiet så
meget imod, at hundene får lov til at se deres ejere, som det sidste her i
livet i stedet for en flok bødler? Cato blev sendt hjem i en affaldssæk og
papkasse. En anden ældre mand, fik en regning tilsendt på flere tusinde kroner
for internatophold og aflivning. Hvad er der galt med politiet? Hvis de ikke
har råd til at have hundene stående på internater, så må de jo få sagen afgjort
lidt hurtigere. De afliver jo hundene alligevel.

Politiet i Nordsjælland må kede sig bravt. Det
virker som om, de ikke har andet at lave, end at få uskyldige hunde slået ihjel.

Catos aflivning blev sat i bero, da en dyrlæge
nægtede at aflive hunden, da ejer ikke var indforstået med det. Hvorfor nægter
alle dyrlæger ikke? Ville politiet så bare skyde hundene?

Familiens 15 årige datter siger farvel til
Cato, og politiet spørger: ”Er du snart er færdig?”. Er de fuldstændig blæst?

Det undrer mig, at der nu kun skal være en
dyrlæge ind over afgørelsen om hundebid og en eventuel aflivning. Der bør absolut også være en person
tilstede med forstand på hundeadfærd. Hvis jeg fik lov til at komme med min professionelle mening, tror jeg ikke, der ville være flere aflivninger.

En sidste bemærkning i denne sag, indtil videre
i hvert fald. Lad nu være med at melde hinanden til politiet, hvis jeres hunde har været oppe at slås. Hundene har ikke
fejlet. Det har I.



Mine hunde vidste, at enden var nær

Mine hunde Posted on 28 aug, 2013 11:10:24

I dag er det et år siden, jeg tog dette foto
af mine to elskede hunde. Jeg tog det fordi de lå så tæt med hovederne. Så tæt
havde de aldrig ligget før.

9 dage senere sov Sammie ind, og 5 uger efter igen måtte vi sige farvel til Oscar. Jeg er overbevist om, at de har vidst at
Sammie var syg, og derfor holdt Oscar sig stærk i den sidste tid, indtil Sammie
sov ind.

Jeg tænker på dem hver dag og kan stadig ikke
helt forstå, at de ikke er her mere. Utroligt så meget hunde kan fylde i ens
liv og hjerte. ♥ ♥ ♥



Bare en hund

Hunde Posted on 14 jul, 2013 17:29:32

Lige mine ord!

JUST A DOG

From
time to time people tell me, “Lighten up, it’s just a dog”, or “That’s a
lot of money for just a dog”. They don’t understand the distance traveled,
the time spent, or the costs involved for “Just a dog”.

Some
of my proudest moments have come about with “Just a dog”. Many hours
have passed and my only company was “Just a dog”, but I did not once
feel slighted.

Some
of my saddest moments were brought about by “Just a dog”. In those
days of darkness, the gentle touch of “Just a dog” gave me comfort
and reason to overcome the day.

If
you, too, think it’s “Just a dog”, then you will probably understand
phrases like “Just a friend”, “Just a sunrise” or “Just
a promise.”

“Just
a dog” brings into my life the very essence of friendship, trust and pure
and unbridled joy.

“Just
a dog” brings out the compassion and patience that makes me a better
person.

Because
of “Just a dog”, I will rise early, take long walks and look
longingly to the future.

For
me and folks like me, it’s not “Just a dog”. It’s an embodiment of
all the hopes and dreams of the future, the fond memories of the past, and the
pure joy of the moment.

“Just
a dog” brings out what’s good in me and diverts my thoughts away from myself
and the worries of the day.

I
hope that someday people can understand that it’s not “Just a dog”. It’s
the thing that gives me humanity and keeps me from being “Just a man or a woman”.

So
the next time you hear the phrase “Just a dog”, smile, because they
“Just don’t understand”.


Author Unknown



Afdød hund får skylden

Mine hunde Posted on 05 maj, 2013 15:29:50

Som jeg har skrevet før i indlægget Det er hundens skyld!, så
giver hundeejere alt andet end dem selv skylden, hvis de har problemer med
deres hund.

Nu får en afdød hund endda også skylden,
nemlig min gamle Oscar. Jeg må indrømme, at jeg blev noget harm over den
beskyldning. Og rigtig ked af det.

Jeg var ude at gå en tur i skoven med min hund
Luie, den skønne Cocker Spaniel, der har hjulpet mig videre efter tabet af mine
to elskede hunde, Oscar og Sammie. Vi møder på vejen en gravhund og hans ejer.
Gravhunden skælder Luie ud, og ejer siger den skal holde op eller noget i den
retning. Luie har ikke lyst til at omgås hunde, der skælder ud, så vi skyndte
os videre. Da jeg passere ejer, siger han, at min hund minder om en anden hund,
der engang gjorde noget. Altså at det var derfor hans hund skældte Luie ud.

(Oscar har altid gøet af denne gravhund, når
den har passeret vores grund, hvilket er helt naturlig adfærd. Hundens ejer har dog altid nydt at gå lige ved hækken for at tirre Oscar yderligere, selvom det stressede hans egen hund gevaldigt, i stedet for at gå
over på den anden side af vejen. Hundene har aldrig mødtes ellers, så Oscar har
reelt ikke gjort hunden noget. Vi var også altid ude for at hjælpe Oscar i
disse situationer, og få ham væk fra dem.)

Jeg gik lidt videre og tænkte så, at han nok mente Oscar, så jeg spurgte, hvad fanden han mente med det. Hans forklaring fik
mig til at tvivle på, om han mente en anden hund, så jeg gjorde bare klart, at
vi var kede af det med Oscar.

Jeg har så siden fået fortalt af en anden
hundeejer, at han rent faktisk mente Oscar. Nu kan jeg slet ikke se, at en
Briard og Cocker Spaniel ligner hinanden på nogen måde. Jeg er også sikker på, at den kommentar kun er kommet til mig. Hvis ejer møder en anden Cocker, finder
han vel ikke på at sige, at hans hund ikke kan lide den, fordi den minder om en
Briard, der er 4 gange større. Derudover kan hunde med deres meget gode næser
godt skelne mellem, hvem der er hvem. Så den hund troede på intet tidspunkt, at det
var Oscar. Det var nok mere ejer, der var flov over, at hans hund skældte ud, da han jo ikke syntes, det var i orden, når Oscar gjorde det ved hækken, så som altid kom der en dårlig undskyldning.

Vi har set denne hund i flere situationer,
hvor den har været utrolig stresset, og den får ingen hjælp fra ejer, tværtimod.
Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at give Oscar det bedst mulige liv. Hvad
har denne ejer gjort for sin hund? Givet en afdød hund skylden.

Det er i de fleste tilfælde ejers skyld, hvis en hund har problemer. Få hjælp til at forstå din hund og til at give den et bedre liv, i stedet for at give alt mulig andet skylden, for det hjælper jo ikke hunden.



Hundens leveregler

Hunde Posted on 28 mar, 2013 12:08:42

Hunde kan ikke forstå vores
sprog, og de kan heller ikke lære det. Hunde har deres egen måde at kommunikere
på og lever efter et bestemt sæt regler. Med brug af hundens leveregler kan vi
kommunikere til hunden, at vi har ansvaret for flokken, hvilket er meget
vigtigt for hunden at vide. Når hunden forstår os og stoler på os, vil den af
egen fri vilje gøre, hvad vi ønsker af den.

Her er en meget kort
beskrivelse af, hvad hundens leveregler går ud på. DU kan læse mere på hundekommunikation.dk.

Genforening efter adskillelse
Ved enhver genforening ignoreres din hund, indtil den
falder helt til ro. Kald så din hund hen til dig og hils. Giv gerne en godbid.
Du stopper kontakten igen. Hver gang du vil have kontakt med din hund, skal du
kalde den til dig. Gå ikke hen til din hund. Lad ikke hunden bestemme, hvornår
der skal være kontakt. Gæster skal følge de samme regler som dig.

Hvis din hund følger dig i
hjemmet og/eller ikke kan være alene hjemme, så brug gestus adskillelse så tit
som muligt: Adskil dig fra din hund nogle sekunder og genforen. Er din hund på
benene, så snart du rejser dig fra en stol, så sæt dig ned igen. Bliv gerne ved
med det så længe du orker, eller indtil din hund kan blive liggende.

Leg
At lege med sin hund er
utrolig vigtigt. Det er sjovt, giver god motion og knytter hund og ejer tættere
sammen. Du bestemmer, hvornår I leger, reglerne for legen, og hvornår I stopper
legen.

Leg fx. boldkast, frisbee,
følg lederen (gåturs træning), søg eller hvad I nu syntes er sjovt.

Undgå trække lege og kamp
lege, da de kan udvikle sig voldsomt.

Fodring
Gestus spisning: Tilbered din hunds mad og en snack til
dig selv. Spis din snack uden at have kontakt med din hund. Sæt madskålen ned
og gå lidt væk fra din hund. Fjern madskålen, når hunden går fra den, om den er
tom eller ej. Gestus spisning kan tages op igen efter en ferie, eller hvis der
opstår problemer senere hen.

Faresignaler
Hjemme: Når din hund gør eller
indikerer på nogen måde, er det et tegn på, at du skal tage over. Tak din hund.
Fortsætter det, så gå hen og se, hvad din hund gør af. Tak den igen. Fortsætter
det, skal din hund isoleres, indtil den er stille. (Ved isolation føres din
hund, stille og roligt uden ord eller anden kontakt, væk fra flokken.) Hvis din
hund gør igen, når du lukker den ud, så isoler igen, indtil den er stille.
Fortsæt til hunden kan forholde sig roligt, når den kommer ud.
(Tak, kig & isoler.) Genforen som normalt.

Ude: Gå væk fra potentielle farer hvis muligt, ellers stå
stille og ignorer det. Når faren er væk roses din hund, og når den er faldet
til ro, går I hjem eller videre.

Gåturen (Jagten)
At gå pænt i snor læres først
og fremmest i hjemmet og i en evt. have. Først ved brug af godbidder, og når
din hund er tryg ved det, bruges snoren. Godbidder kan fortsat bruges.

I snor øves ’stop/start, skift
retning’, husk at snoren altid skal ’smile’. Dvs. at du går rundt i hus og
have, som du har lyst, og din hund skal følge dig. Hvis din hund trækker, så
skal du så snart linen begynder at stramme til, dreje af eller vende om, så
snoren igen er løs og hunden ikke trækker. Det fortsættes indtil din hund kan
gå pænt, uden at trække.

Bliver din hund overivrig ved
tanken om en gåtur, så sig evt. ordet gåtur, flyt rundt på snoren i huset og
tag sko & overtøj på og af, uden at have kontakt med din hund. Den vil med
tiden bliver roligere omkring gåturen.

Når din hund går pænt i snor i
huset og haven, kan du begynde at komme uden for grunden. Du skal først ud og
ind af døren.

Uden
snor laves der jævnligt indkald. Din hund må aldrig være alt for langt væk.
Hvis din hund kommer, når du kalder, så ros den. Kommer den ikke, så gå den
anden vej, uden at kalde mere. Når din hund så kommer, så giv den snor på. Ros
ikke, men skæld heller ikke ud. Fortsæt med snor på eller gå hjem.



Thors helt

Hunde Posted on 01 feb, 2013 11:17:46

Politikerne laver loven. Politiet vil
opretholde loven. Politikerne vil ikke blande sig i politisager. Hvem, hvis
ikke Lars Bo Lomholt, skulle så redde Thor? Lars Bo er en ægte superhelt.

Jeg syntes, at det er så vildt, at dette er
sket i lille bitte Danmark. Endelig en mand, der kunne se, at der var noget helt
galt i denne aflivning. En mand, der ikke bare ville nøjes med ord, men som tog
sagen i egen hånd, da det var den sidste og eneste løsning. Folket gjorde jo
oprør, men intet skete der. Politikerne eller politiet ville ikke stoppe denne
handling. De skubber hele tiden ansvaret over på hinanden, men ingen gør noget. Men det gjorde Lars Bo så. Lars Bo kan nemlig tænke selv, og han ved, hvad
der er rigtigt, lov eller ej.

Tænk at en vaskeægte politimand vil risikere sit job og fremtidige karrieremuligheder, for en hund han slet ikke kender, fordi han ved, at det er en helt urimelig dom. Det er fuldstændig fantastisk. Han burde få en medalje ;o)

Politikerne vil ikke ændre loven pga. en
enkeltsag eller tage hensyn til folkestemningen. Vågn nu op derinde på borgen.
Dette er ikke en enkeltsag. Mange uskyldige hunde aflives, da loven er helt
forkert. Og hvis ikke I skal lytte til folket, som har stemt jer ind, hvem skal
I så lytte til? Er det demokrati?

Vi hylder folk i andre lande, der gør oprør
mod styret. Endelig er der en, der har haft modet til, at gøre det her i landet.

Jeg har læst, at politidirektør Finn Borch
Andersen stadig vil
have Thor aflivet. Kan han da ikke vågne op? Alle gør oprør. Thor skal ikke dø.
Der går ikke noget af politiet, hvis de siger, at de tager sagen op igen og får
nogle fagfolk ind over og ændrer dommen. Det vil da kun være det eneste rigtige
at gøre. Det vil klæde politiet meget, at gøre det rigtige i denne situation. Sikke en opbakning de vil få fra folket. VÅGN NU OP!

Jeg håber inderligt, at politiet tænker sig om
en ekstra gang, så Thor får lov til at leve og komme hjem til sin ejer Jette.

Ellers ønsker jeg Thor og hans nye ejer alt
det bedste. Jeg er sikker på, at Thor skal blive glad, der hvor han er nu. Så en stor tak, skal også gå til dem, samt dyrlægen, der har tilset Thor.

Støt Thor på facebook Lad hunden Thor leve og med din underskrift Stop aflivningen af hunden Thor..

Hvad der kommer til at ske med Lars Bo Lomholt ved ingen, men han skal nok få al den støtte og hjælp han får brug for af folket.

Tak Lars Bo Lomholt.



« ForrigeNæste »