Blog Image

Mit fristed

Velkommen til min blog, mit fristed

Dette er stedet, hvor jeg kan lufte mine tanker om alt mellem himmel og jord. Mine største interesser er dyr, især hunde, og dyrevelfærd. Derudover interesserer jeg mig meget for sundhed og velvære, naturen og rejser, god mad og søde sager, økologi og miljøet, eventyrbøger, musik, britisk historie, britisk stand-up, engelske tv-krimier og komedier.

Thor, hunden rigtig mange vil huske

Hunde Posted on 29 jan, 2013 15:52:19

En historie i medierne fylder meget i mit
hovedet lige nu. Historien er om den 7-årige schæferhund Thor, der skal aflives
i morgen. Tankerne flyver rundt i hovedet på mig, så hvis indlægget er lidt
rodet, beklager jeg, men jeg vil bare så gerne skrige ud til hele verden,
hvordan hunde fungerer, hvordan de skal behandles og hvor forkert hele denne
situation er.

Kort fortalt har Jette, ejer af Thor, været ude
og gå en tur, da en lille hund pludselig springer frem fra en container. Thor
bliver forskrækket og napper hunden. Ejerne taler sammen og udveksler detaljer
i tilfælde af at noget er galt. Der var så et hul, der skulle syes og ejer af
den lille hund, meldte Jette til politiet. Jette fik bøde og betalte, men et
par måneder senere kommer 3 politifolk, for at hente Thor, da de siger han skal
aflives. Nu har Thor siddet på internat i 2 måneder og i morgen skal han
genforenes med ejer, så hun kan sige farvel og være ved hans side, når de slår
ham ihjel.

Jeg har
bare så ondt af både Jette og Thor, men stakkels Thor, der ikke forstår
hvorfor. Tænk først at miste en ejer (Jettes mand døde forinden), stå tilbage med en ulykkelig ejer, for så
også at blive taget fra hende, og så ende på internat.

Forestil jer
så den gensynsglæde, der vil være, når de ser hinanden, og så skal Thor
derefter slås ihjel.

Hvad er det for en syg verden vores hunde
lever i? For det første forstår de den ikke, og for det andet så forstår
mennesket ikke hunden.

Hunde må som det eneste dyr i denne verden
ikke opfører sig som det dyr, de nu er. De skal opføre sig som os, ellers er der
noget galt med dem, og ofte giver folk op på deres hunde og afleverer dem på internat, eller
får dem aflivet.

I andre grumme tilfælde er det politiet, der
er bindegale og beslutter at uskyldige hunde skal aflives. Ofte er folket helt
med på den beslutning, men i denne sag, er der tusinder af mennesker, der er
imod aflivningen af Thor. Alle kan se, at han handlede, som alle andre ville
gøre.

Rigtig mange hunde i denne verden bliver
misforstået af ejer og har af den grund påtaget sig rollen som den ansvarlige
for flokken. Om dette var tilfældet for Thor ved jeg ikke, men der er stor
sandsynlighed for, at han ved mandens død har ændret adfærd, og det har Jette højst
sandsynligt også gjort.

Flokkens struktur ændrede sig ved mandens død,
og for Thor betød det, at roller skulle byttes rundt. Måske var tidligere ejer
leder af flokken? Måske var det Thor? Måske blev Jette ny leder? Måske var det
Thor?

Thor har måske derfor været mere på vagt, for
at beskytte Jette og sig selv. En i flokken mangler, og de må ikke miste flere.
I omtalte situation kommer der lige pludselig en potentiel fare imod dem, og de
bliver begge forskrækket. Thor kan ikke råbe op eller slå med armene. Han kan
kun bruge sin mund. Hvis Thor ville slå ihjel, havde den lille hund været død
på stedet.

Nogen mener, at Thor har fejlet, fordi han har
bidt. Ja, han bed, men ejeren af den lille hund har fejlet. Vi skal alle undgå
fremmede hunde. Går vi rundt om et hjørne, skal vi gå først og sikre, at der
ikke kommer en anden hund gående. Ejer af den lille hund, burde ikke lade sin
hund løbe så langt, at hunden er helt ude af syne.

Hvorfor får Thor og Jette ikke en gang en
chance for at rette op på det? Selvom der ikke er noget for dem at rette op på,
de har jo intet gjort galt. Vi andre får klip i kørekortet, tid i fængslet, men
dødsstraf for et lille bid.

Når disse uheld sker fremover, vil ingen give
navn og adresse fra sig, af frygt for at deres hund bliver slået ihjel.

Flere kommer også med kommentarer om tænk hvis
det var et barn. Ja, så var det barn måske blevet bidt. Hunden er stadig blevet
forskrækket og har blot reageret helt naturligt.

Som lille og ung er jeg selv blevet bidt to
gange af to forskellige hunde. Begge gange var min egen skyld, og heldigvis
blev ingen af hundene aflivet. Den ene hund var vores egen, den anden min
venindes. Havde det været i dag, kunne begge hunde have risikeret aflivning.
Heldigvis er mine forældre så fornuftige, at de heller ikke den dag i dag ville
kræve aflivning, som så mange andre forældre gør.

Hunde må ikke bide, hunde må ikke gø, hunde må
ikke knurre, hunde må ikke blive irriteret. Altså, hunde må ikke blive
forskrækket, bange, stressede eller sige fra, når de har fået nok.

Katte må bide, katte må kradse, katte må sige
fra. Der er mange børn, der bliver kradset og bidt af katte. Der er også mange
katte, hunde og andre dyr, der bliver kradset og bidt af katte. Katte må slå
hinanden halvt eller helt ihjel. Jeg har aldrig hørt om en kat, der er blevet
aflivet, fordi den har angrebet et barn, en kat eller et andet dyr.

Næh, for sådan er katte jo… Hva’ pokker er
forskellen? Hvorfor må hunde ikke være hunde?

Heste og kæledyr som gnavere og
fugle kan også bide, både mennesker og dyr, og det er fuldt ud acceptabelt. Bider hunden én gang, mener mange,
at den skal dø. Hunden får ikke en chance.

Tusinder skriver om dette på nettet, og
forsøger at få det stoppet. Jeg håber, at det lykkedes. Jeg ved, at det ikke er nok
med ord, der skal handling til. Derfor er der heldigvis også en person, der har taget initiativ til at lave en demonstration i morgen. Jeg er desværre for syg til at deltage, men jeg vil være der i tankerne. Mon ikke politikerne skal til at vågne op nu,
og få lavet den hundelov om. Igen tænker jeg, hvorfor har vi en hundelov, men
ikke en kattelov?

Hvorfor nægter alle dyrlæger ikke at aflive
Thor? Ville politiet så skyde ham eller ville han ende sine dage på internatet?

Jeg er helt uforstående overfor, at dette kan
ske. Jeg håber inderligt, at det bliver stoppet. Hvis ikke, håber jeg
politikerne, politiet, juristen, dyrlægen og ejer af den lille hund skammer sig godt og
grundigt.

Tilføjet efter indslaget i TV2 Lorry 29. januar 2013 kl. 22.20:

Flere spørgsmål til vores retssystem tumler
rundt i hovedet på mig.

Hvorfor går der 2 måneder, før det besluttes, at
Thor skal aflives? Hvorfor skal der 3 politifolk til at hente én hund? Har de ikke vigtigere ting at tage sig til? Hvorfor
får Jette ingen advarsel? Jette har jo betalt bøde og forstået, at sagen er
afsluttet. Jette har ingen tid til, at sige farvel til sin hund.

Hvad er det for en ubehagelig og helt umenneskelig måde, at behandle
både hund og ejer på?

Ligegyldigt hvor lille eller stort et bidhul er, så skal hunden aflives. Thor får bidt hul i øret. Skal den anden hund
så ikke også aflives? Hvorfor kan politiet
ikke se, at det de har gang i er helt forkert og sikkert ikke en gang lovligt?
Hvornår kommer der en minister på banen og får det stoppet og får ændret den
hundelov med det samme? Og så ikke noget med at den først skal træde i kraft i
2015.

Thor er besøgshund for ældre og handikappede.
Hvor farlig er det lige han er?

Thor har aldrig før været adskilt fra sin ejer, og så fjerner de ham uden varsel. Hvorfor skal han sidde og vente på
dødssprøjten på et internat i 2 måneder? Kunne han så ikke være hos Jette, med
forbud mod at være udenfor grunden? Så kunne de da være sammen den sidste tid.

Hvorfor bliver Jette (og Thor) ikke hørt? Selv en massemorder ville blive hørt. Hvorfor er det en jurist, der skal afgøre om
en hund skambider? Hvorfor er det ikke en, der har kendskab til hundeadfærd? Det
er jo heller ikke en jurist, der skal afgøre om håndværkere har udført deres
arbejde korrekt eller ej i sager om byggesjusk? Det ved de jo intet om. De ved heller
intet om hundeadfærd.

Politiet er måske bange for at tabe ansigt nu, men jeg syntes, at de taber ALT, hvis de gennemfører dette drab i dag. STOP nu denne aflivning!

Tilføjet efter indslaget i Aftenshowet 30. januar 2013 kl. 19.00:

Thor forsvandt (heldigvis) på mystisk vis fra internatet, hvor han skulle aflives i dag. Det har skabt endnu større debat om hundeloven. Flere og flere melder ud, hvor forkert denne lovgivning er, og i aftes var det formanden for Den Danske Dyrlægeforening, der fortalte Mette Gjerskov, at loven skal ændres. Der bør være hundesagkyndige til at hjælpe politiet i afgørelser om, hvorvidt en hund har skambidt eller ej. Der er alt for mange uskyldige hunde, der bliver aflivet pga. den alt for firkantede lovgivning.

Som sædvanlig kom der ingen konkrete svar fra ministeren. Hvorfor skal politikere altid skubbe ansvaret fra sig og lave undersøgelse på undersøgelse, før der kan ske en ændring? Nu har Mette Gjerskov magten til at ændre loven, og til at få reddet Thor, men hun vil hellere trække sagen i langdrag med undersøgelser om, hvorvidt loven har virket. HALLO, loven virker ikke!!! Thor står til aflivning nu.

De har lavet loven udfra, hvordan vi mennesker dømmes for grov vold. Nu er det altså hunde det drejer sig om, og det kan jo på ingen måde sammenlignes. Vi har heller ikke dødsstraf til mennesker, og hvis politikerne er så glade for at sammenligne hunde og mennesker, hvorfor skal hunde så dømmes hårdere end os?

Tænk at Mette Gjerskov også siger, at hvis en
hund har bidt en anden hund, så er den aggressiv. Hun fortsætter med at stille spørgsmål
til om den så ikke også kan bide et menneske. Jo, enhver hund kan bide, både mennesker og dyr, hvis den føler det nødvendigt for sin eller flokkens overlevelse, men det betyder da ikke, at den er aggressiv, eller at den vil gøre det igen. Som jeg har skrevet før, så er det åbenbart ikke tilladt for hunde, at reagere på noget, de bliver bange for eller
forskrækkede over, for så er de aggressive. De må ikke beskytte sig selv eller
deres flokmedlemmer mod en eventuel fare. De må ikke sige fra overfor børn eller voksne, der driller dem eller gør dem ondt. Det er faktisk helt umuligt for
hunde, at leve i vores verden. Vi kan jo ligeså godt få dem aflivet alle sammen, nu vi er i gang.

Der er et eksempel med en hund, der bliver aflivet, da den har bidt et barn. Da hunden er aflivet, opdager dyrlægen, at
den har flere tegnestifter i hovedet… Om det er en sand historie, er jeg ikke sikker på, men det eller noget lignende kunne ske.

Jeg syntes ikke, at journalisterne får stillet de rigtige spørgsmål, så vi kan få svar på, hvorfor denne uretfærdige dom ikke omstødes, og Thor reddes. Hvordan skal Thor kunne komme hjem, hvis ikke der bliver taget hånd om det nu? Hele Danmark gør oprør. Loven skal ændres NU!

Hvis alle lærte, at
forstå hunde og fik sat sig rigtig ind i hundens leveregler, så hunde ikke kom i situationer, hvor de følte sig nødsagede til at bide, ville der være
et fåtal af bideulykker. Og det er jo bideulykkerne, vi skal forsøge at undgå, fremfor at aflive, når skaden er sket.

Det er helt forkert, at der hele tiden tales om hvorvidt et bid skal udløse aflivning. Vores hunde er nogen af de mest misforståede dyr i verden, og flertallet af dem lever med mennesker, der ikke forstå dem rigtigt. Hvis en hund bider, har ejeren fejlet, ikke hunden. Jeg ved godt, at alle aldrig kommer til at lære den rette måde at have hund på, men det er jo det der skal til.

Så i stedet for aflivning af hunde, der har bidt, burde ejer få påbud om, at hunden skal bære mundkurv, når de er uden for egen grund. Derudover bør ejer få et kursus i hvordan det kan undgåes i fremtiden. Jeg stiller gerne op til hjælp i disse sager.



Børn i snor, tak!

Hunde Posted on 19 jan, 2013 13:12:51

Hvorfor er der så mange regler for, at hunde
skal i snor? Det er fuld forståligt, hvis hunden ikke har lært at gå løs, uden
at skade sig selv eller andre. Men hvis hunden er som min Luie, hvorfor må den
så ikke gå løs? Hvorfor kan den ikke få lov til at gå i fred?

Luie er så dygtig til at gå løs. Han går
stille og roligt og passer sig selv. Han er ligeglad med andre mennesker. Han
går bare forbi. Men folk kan ikke lade ham være. Sidst gik to børn hjem fra
skole, Luie passerede dem, men en af drengene skulle lige stikke hånden ned og
kæle Luie på ryggen. Der skete ikke noget, men hvem siger, at Luie syntes det
er rart, pludselig at blive berørt af en fremmed. Det gik så stærkt, at jeg
ikke nåede, at sige noget for at forhindre det.

Hvis en voksen gør det og bliver bidt, er jeg
lidt ligeglad, altså med den voksne, de burde vide bedre. Hunden burde være
blevet beskyttet af ejer, så ikke det skete. Desværre er det som om folk tror,
at alle hunde er hver mands eje. Men hvis de bliver bidt, så får hunden selvfølgelig skylden.

Oftest går jeg uden om alle fremmede, netop
for at beskytte min hund, men det kan ikke altid lade sig gøre, og så ville det
være rart, hvis folk bare ville lade ham være i fred.

Jeg ser børnegrupper, der får lov til at hilse
på hunde i snor, eller som sidder på armen af ejer. Det er så trist, at hunde
skal udsættes for overgreb af en flok unger, de slet ikke kender.

Hvordan ville vi selv have det, hvis en flok
fremmede kom hen og begyndte at klappe os i hovedet? Jeg ville ikke føle mig godt
tilpas, og jeg ville nok også være bange. Jeg ville også slå ud med armene og
råbe at de skulle stoppe. Når en hund gør det samme, på dens egen måde ved at
knurre og nappe, for evt. til sidst at bide, så syntes folk, at der er noget
galt med hunden.

Der er så mange tilfælde af børn, der bliver
bidt af hunde, og alligevel lader folk fremmede børn kæle med deres hund, uden
at hunden måske har lyst til det.

Hvornår lærer forældre deres børn ALDRIG, at
gå hen til fremmede hunde? Og hvornår lærer de det selv? Har I selv en hund,
der aldrig har bidt, og som I tror er glad for alle, så lad alligevel være med at give
tilladelse til, at fremmede børn eller voksne må hilse på jeres hund.

Vi får aldrig stoppet alle de bideulykker,
hvis ikke folk lærer, at omgås fremmede hunde korrekt. Lad dem være i fred.



Mit hjerte vokser

Mine hunde Posted on 31 dec, 2012 12:07:09

Livet efter Oscar og Sammie er ekstremt hårdt.
De to elskede hunde fyldte meget i vores liv, og det var meget uvirkeligt at
miste dem så pludseligt og så hurtigt efter hinanden. Den ene dag er alt godt,
og mindre end 2 måneder senere er de begge væk.

Selvom det nu er 2½ måned siden, vi sagde
farvel til Oscar, har jeg ikke endnu haft en dag uden tårer. Jeg savner ham
stadig frygteligt og har meget svært ved at komme videre. Sammie er
selvfølgelig også savnet, men Oscar var min helt særlige hund, mit et og alt. Det
at jeg fik ham aflivet giver mig følelsen af, at jeg har slået ham ihjel, og
det har jeg meget svært ved at komme over, også selvom det havde været mishandling
at lade ham leve.

Selvom mit savn er stort kunne jeg jo ikke
leve uden hund, det var for underligt og trist. Det var jo en del af min
identitet at have hund. Alle spurgte altid til hundene, så der måtte en ny til
og vi har været så heldige, at Luie kom til os. Det var helt klart meningen, for
han er så sød og nem. Så i denne svære tid skal vi ikke arbejde med problemer,
men bare nyde livet med en hund, der også nyder livet.

Vi får gået en masse lange ture i den skønne
natur, hvilket er godt for både krop og sjæl. Det er dejligt igen at kunne gå
lange ture med en hund, der ikke har problemer med benene pga. hofte dysplasi. Luie og naturen hjælper mig meget.

En stor tak må gå til Luies tidligere ejer,
der har været med til at gøre Luie til den dejlige hund han er ;o)

Jeg håber på, at 2013 bliver et bedre år uden
sorg og smerte.

Godt nytår til alle og husk; giv din hund den
bedst mulige nytårsaften
. Vi skal være hjemme sammen med Luie den første
nytårsaften vi er sammen, så kan jeg se, hvordan han tager det i trygge omgivelser.
Luies tidligere ejer har sagt, at han aldrig har haft problemer med fyrværkeri,
men han kan jo reagere helt anderledes, nu hvor han er et nyt sted. Men jeg
håber da på, at jeg har vist ham, at han kan være tryg hos mig.



Det er ikke kun børn, der venter på julemanden

Hunde Posted on 21 dec, 2012 14:00:00

Glædelig jul. Jeg håber, at I alle får det liv I ønsker og fortjener.

Hvis du og din hund stresser i denne tid, kan mit indlæg Juletid med hunden fra sidste år måske hjælpe.



Mød Luie

Mine hunde Posted on 17 nov, 2012 16:24:53

Da jeg mistede
mine to elskede hunde Oscar og Sammie, svor jeg, at jeg ikke skulle have hund
igen foreløbigt. Jeg troede ikke, at der ville være kærlighed til en ny ven. Men
som ugerne gik og livet blev ved med at være meget trist og huset tomt, følte jeg,
at jeg havde brug for en ny ven til at hjælpe mig med at komme videre.

Vi har længe talt
om, kun at få hunde gennem internater eller andre steder, hvor der sidder hunde
og venter på nye hjem. Der er alt for mange hunde i denne verden, der venter på
et nyt hjem, og vi føler, at det er bedre at hjælpe dem, der allerede er kommet
til verden, fremfor at gå til en opdrætter og vente på en hvalp.

Selvom jeg ikke var
sikker på, om jeg skulle have en ny hund, så fik jeg alligevel lysten til lige
at se, hvilke hunde, der sad og ventede på nye hjem. Min søgning havnede på en
dejlig 5-årig Cocker Spaniel, Luie. Luies tidligere ejer havde ikke mulighed for at
give ham det liv han var vant til, og som han fortjente. Derfor søgte hun et
nyt hjem til ham.

Tidligere ejer og
jeg havde en længere telefon samtale og aftalte at mødes hjemme hos os. Så
kunne vi møde Luie og hun kunne møde os, og se hvad vi kunne tilbyde Luie.

Det gik fint og
vi blev enige om, at Luie skulle bo hos os. Vi hentede ham en uge senere…

Det første 1½
døgn, var Luie lidt mut, og jeg havde meget ondt af ham og hans tidligere ejer.
Det er aldrig sjovt, at sige farvel til sin bedste ven. Men vi gav Luie ro og
tid til at vænne sig til sine nye omgivelser, og meget hurtigt livede han op og
blev glad, og tidligere ejer får løbende opdateringer, så hun kan følge med i, hvor godt det går.

Vi er nu i gang
med at lære hinanden at kende, og det går bedre dag for dag. Vi får leget og
hygget i hus og have og gået nogle dejlige ture på marken og i skoven.

Jeg savner
selvfølgelig stadig Oscar og Sammie rigtig meget, men Luie hjælper mig til at
tænke på noget andet. Vi havde begge brug for hjælp, og nu hjælper vi hinanden.

Jeg glæder mig meget til den dag, Luie er MIN hund ;o)



Vi mødes igen

Hunde Posted on 03 nov, 2012 14:57:20

Last Night

I stood by your bed last night, I came to have a peep.
I could see that you were crying, You found it hard to sleep.

I whined to you softly as you brushed away a tear,
“It’s me, I haven’t left you, I’m well, I’m fine, I’m here.”

I was close to you at breakfast, I watched you pour the tea,
You were thinking of the many times, your hands reached down to me.

I was with you at the shops today, Your arms were getting sore.
I longed to take your parcels, I wish I could do more.

I was with you at my grave today, You tend it with such care.
I want to re-assure you, that I’m not lying there.

I walked with you towards the house, as you fumbled for your key.
I gently put my paw on you, I smiled and said “it’s me.”

You looked so very tired, and sank into a chair.
I tried so hard to let you know, that I was standing there.

It’s possible for me, to be so near you everyday.
To say to you with certainty, “I never went away.”

You sat there very quietly, then smiled, I think you knew…
In the stillness of that evening, I was very close to you.

The day is over… I smile and watch you yawning
and say “Good-night, God bless, I’ll see you in the morning.”

And when the time is right for you to cross the brief divide,
I’ll rush across to greet you and we’ll stand, side by side.

I have so many things to show you, there is so much for you to see.
Be patient, live your journey out… then come home to be with me.



Min elskede Oscar

Mine hunde Posted on 30 okt, 2012 11:26:43

Da jeg var barn
og ung, havde mine forældre verdens dejligste hund. En Briard der hed Kelly. Han
var på det tidspunkt mit et og alt, og derfor var det også en Briard, jeg skulle
have, ligeså snart jeg havde mulighed for at have hund.

Den mulighed kom
først i 2001, 10 år efter vi havde sagt farvel til Kelly, men han var sandelig værd at vente på. En rigtig
ønskehund. Vi mødte hans opdrættere på en hundeudstilling, og de tog imod os med
åbne arme med det samme, og vi har siden brugt mange timer sammen. Lige fra fødslen
fik vi lov til at besøge kuldet så tit vi havde lyst, og jeg var endda
hundesitter for mor og kuldet, da opdrætterne en dag ikke kunne være hjemme.
Hos disse opdrættere fik hvalpene den bedste start på livet. Deres hjem var
fyldt med kærlighed og varme.

Vi kunne vælge
mellem 2 hanhunde, men der må være en mening med, at vi valgte ham vi gjorde. Oscar
har altid været en helt speciel hund, med rigtig meget personlighed. Han var
også en meget stærk hund, og han blev hurtig kendt i Lynge som bandithunden.

Men jeg gav ikke
op overfor Oscar. Jeg undersøgte alt, hvad jeg kunne for at hjælpe ham til at
blive en gladere hund. Jeg tog til træning og fik hjælp og vejledning af flere
adfærdskonsulenter og andre hundeejere. Når det kommer til hunde, så har alle
en mening, og jeg blev ikke klogere på Oscar. Først da jeg ved et tilfælde
fandt bogen ’Hundelytteren’ gik der et lys op for mig, og jeg begyndte så småt
at hjælpe Oscar.

Oscar blev aldrig
perfekt, han var jo heller ikke en robot, men et voksent selvtænkende individ,
men vi forstod nu hinanden, og jeg vidste, hvilke forbehold jeg skulle tage i
situationer, hvor han kunne stresse. Alt i alt var han en meget rolig, tilfreds
og glad hund.

Desværre fik Oscar
som 2-årig konstateret hofte dysplasi og skulle igennem et par operationer. Vi troede
ikke, at han ville være hos os i mange år, men vi blev velsignet med 11 gode
år. Jeg er sikker på, at han har haft det bedste liv han kunne her hos os. Vi
har gjort alt, hvad vi kunne for at hjælpe ham både psykisk og fysisk, og derfor
tror jeg, at det var meningen at han skulle komme til os. Andre havde måske
givet op pga. hans adfærd eller hans dyre operationer.

Nu kunne Oscar
heller ikke mere. Hofterne var helt væk, og han havde besvær og smerter, når han
gik rundt. Meget hurtigt ville han heller ikke spise, og han blev mere og mere
mut, og så ud som om han bad om hjælp. Desværre var den eneste hjælp han kunne
få, en ende på hans lidelser.

Dyrlægen der
hjalp Oscar til verden i hans første hjem hos opdrætteren, og som har hjulpet
ham med hans HD var også ham, der hjalp Oscar ud af sine pinsler og videre ud på
hans næste rejse. Selvom aflivningen var en af de værste ting, jeg skulle
beslutte og igennem, var der noget rart over at det var denne dyrlæge, der gjorde det.

Det er helt
ubeskriveligt, så meget jeg har elsket Oscar. Det gjorde næsten ondt… Jeg
elsker ham stadig og savner ham voldsomt. Huset er meget tomt nu uden vores
hunde. Det er især tomt uden Oscar, for
han flyttede ind i huset samtidig med os. Selvom jeg ved, at hunde ikke lever så længe, så havde jeg alligevel håbet, at Oscar var blevet hos mig for evigt. Det er meget underligt, at han ikke er hos mig mere, han var jo mit et og alt.

Hvil i fred
elskede Oscar. Jeg håber, at du og Sammie er sammen igen. Du var min ønskehund
med en helt fantastisk personlighed. Du har ligesom Sammie givet os mange
dejlige minder, og du vil altid være i vores hjerter ♥ ♥ ♥

Oscar 30. august
2001 – 15. oktober 2012



Mit livs værste og sværeste beslutning

Mine hunde Posted on 21 okt, 2012 15:32:54

Mit livs værste
og sværeste beslutning var ikke om jeg skulle på gymnasiet eller ej, hvilken
videregående uddannelse jeg skulle vælge, om jeg skulle flytte til London eller
blive i København, om jeg skulle giftes eller om jeg skulle have børn.

Mit livs værste og
sværeste beslutning var at tage stilling til, hvornår min elskede hund Oscar
skulle aflives.

Selvom det var
ubeskrivelig hårdt at miste vores anden hund Sammie, kun 2 dage efter vi fik at
vide at hun var alvorligt syg, så var det befriende at hun selv sov ind. Vi
nåede slet ikke til at tale om, hvornår hun eventuelt skulle aflives.

Desværre gik det
ikke ligeså nemt med Oscar…

Som jeg skrev i
forrige indlæg, så tog Oscar Sammies død fint, men nu tror jeg alligevel at han
har holdt sig stærk i hendes sidste tid, fordi han vidste, at hun var syg, og
da hun så ikke var her mere, gav han selv slip. Oscar har levet med dårlige
hofter hele hans liv og han har klaret det rigtig godt. Han kæmpede lige til det
sidste, men nu kunne hans bagben ikke mere. Han havde meget svært ved at rejse
sig til sidst, og vi kunne se at han havde ubehag og besvær med at komme
omkring. Til sidst gik han også kun nogle få skridt, og så lagde han sig igen. Han
virkede meget mut og trist. Det var ikke noget liv for ham, og jeg kunne se i
hans øjne, at han bad om hjælp.

Det er enhver
dyreejers pligt at sørge for at dyrene ikke lider, og hjælpe dem med at
afslutte et liv, der ikke er værdigt eller smertefrit at leve, men hvor er det
dog svært at vide helt præcist, hvornår det er.

Det er meget
makabert at skulle bestille tid til sin hunds død. Beslutte hvor og hvordan det
skal foregå, så hunden kommer bedst igennem det. Jeg havde en følelse af at
hele mit indre blev flået i tusind stykker, og har nu følelsen af, at jeg har slået min hund ihjel. Det er så hårdt.

Jeg kan simpelt
hen ikke forstå, at der er så mange hundeejere, der får deres sunde og raske hund
aflivet, fordi den har et adfærdsproblem. Min hund var 11 år og kunne ikke
mere, og for mig var beslutningen stadig helt umenneskelig, men flere tusinde hundeejere
gør dette med hunde, der intet fejler hvert år her i Danmark. Hvis folk vil slå
deres hund ihjel i stedet for at lære om hundens leveregler, så bør de ikke
have lov til at få hund igen. De har jo ikke lært noget og vil begå de samme
fejl med den næste hund. Kun hundens personlighed afgør om det så går bedre
eller værre. Husk, når en hund fejler, så har ejeren fejlet.

Selvom min verden er ramlet, livet nu er hårdt og beslutningen var
forfærdelig at tage, så er jeg sikker på, at det ikke var en dag for tidligt
eller en dag for sent, vi sagde farvel til vores elskede Oscar.



Sammie kom på besøg i 7 år

Mine hunde Posted on 04 okt, 2012 15:12:18

Sammie kom til os
i sommeren 2005. Hun var på det tidspunkt 4 år, hendes familie var blevet skilt,
og de havde derfor ikke tid til hende mere. Heldigt for os, der lige havde
besluttet at vores hund Oscar på 3 år, skulle have en ven.

Vi mødtes med
Sammie for at se om hun og Oscar kunne sammen. Det kunne de jo så og vi fik
aftalt en dag, hun skulle flytte hjem til os.

Sammie var nok
noget forvirret over at blive hentet af en fremmed mand og kørt væk fra alt,
hvad hun kendte til. Så vi gav hende den ro hun skulle bruge til at falde til
og vende sig til alt det nye. Heldigvis gik det forholdsvis hurtigt. Hun var meget
kulret og bange for at vi skulle forlade hende, men som tiden gik blev hun
roligere og kunne ligge for sig selv i andre rum end os. Hun var nu mest til
selskab, så kom ofte og lagde sig i nærheden af en af os.

Oscar og Sammie
skulle også lige lære hinanden at kende, men de blev de bedste venner. Hun var
perfekt til Oscar. Hvis han blev sur, sprang hun bare i hovedet på ham, for at
spørge om de skulle lege, og så var Oscar god igen. De hyggede sig bare ved at
være sammen. To hunde der forstod, respekterede og nød hinanden.

Oscar har altid
været lidt af en bandit, så at få en så dejlig nem hund som Sammie var skønt.
Men havde vi nu fået Sammie som vores første hund, så havde jeg nok aldrig lært
om hundens leveregler,
som jo er så vigtige, selvom man har en nem hund.

Jeg er sikker på,
at Sammie har elsket sit liv hos os og aldrig har tænkt tilbage på, hvor hun kom
fra. Hun har haft et rigtig hundeliv. Hun har fået masser af kærlighed og nus,
masser af god mad og guffer, masser af gode gåture altid uden snor på og med
rig lejlighed til at grave huller og bade. Hun har leget med os og med Oscar.
Hun kunne dog nok have brugt lidt mere leg med Oscar, men pga. hans svage hofte
blev det aldrig i lang tid af gangen. Hun har ikke været meget alene og når hun
har, så har Oscar altid været der. Sidst men ikke mindst, så er hun altid
blevet forstået, så alt i alt et rigtig godt hundeliv.

Desværre fik
Sammie leverkræft og vi mistede hende meget hurtigt. Hun viste os ingen rigtige
tegn på, at hun var alvorligt syg, og en måned forinden havde hun også fået ok
efter et sundhedstjek, så det var meget sørgeligt at finde ud af, at hun var så
syg.

Der gik en uge
fra første dyrlæge besøg, til hun sov ind. Jeg følte, at jeg var lidt i en
twilight zone, for det ene øjeblik havde hun gravet huller på marken, spist og
været glad, og det næste var hun væk. Helt uvirkeligt. Men det betyder jo, at hun har levet
livet til det sidste og ikke har haft mange smerter, hvilket også er en rigtig god
ting.

Sammie var meget
højt elsket og jeg savner hende helt vildt. Jeg håber, at hun har det godt, der
hvor hun er, og at jeg mødes med hende igen en dag, sammen med alle de andre
hunde, der har været i mit liv.

Oscar savner også Sammie, for han virker lidt mut ind imellem, og selvom
han var med, da hun sov ind og fik snuset til hende, var det som om han kiggede
efter hende, da vi var på marken dagen efter.

Vi prøver alle at
komme videre, og Oscar har det oftest fint. Hunde kommer jo hurtigt videre, for
dem er det en del af livet. Det er det selvfølgelig også for os, men vi har
alligevel et helt andet forhold til døden end dyr… Tror jeg.

Hvil i fred søde
Sammie. Vi er så glade for, at du kom til os, da du manglede et nyt hjem. Du
har givet os mange dejlige minder, og du vil altid være i vores hjerter ♥ ♥ ♥

Sammie 31. maj 2001 – 06. september 2012



Gode råd til hundeejere

Hunde Posted on 03 aug, 2012 11:57:39

Jeg har i øjeblikket lidt problemer med min hjemmeside hundekommunikation.dk, så siden med mine gode råd er blank. Indtil siden bliver fikset, kan du i stedet se de gode råd her.

For det første skal hele familien være enige om at få hund.

Vær 100 % sikker på, at hvalpen er minimum 8 uger gammel og kommer fra en anerkendt opdrætter. Undersøg selv stedet, hvor hvalpen kommer fra, og se om moderen og hvalpene har det godt. Køb ALDRIG hund hos en hundehandler.

Giv ikke en hund i julegave. Julen er en hektisk tid og kan blive meget forvirrende og stressende for en hvalp, der lige er blevet taget fra sin mor og søskende. Giv i stedet et symbol på en hund, fx bogen ‘Hundelytteren’ af Jan Fennell, halsbånd og snor eller mad- og vandskål.

Lær at forstå din hund; den kan på ingen måde lære at forstå dig. Lær også børn at kommunikere med hunde på den rigtige måde. Kontakt evt. en hundelytter, og lær om hundens leveregler – gerne før, hunden ankommer til hjemmet.

Læs evt. ‘Why Does My Dog Do That?‘, ‘Canine Conversation‘ eller ‘Hundelytteren‘ og ‘Hundelytteren i Praksis’ af Jan Fennell. Andre gode bøger at læse er ‘The Seven Ages of Man’s Best Friend‘, der gennemgår alle hundens stadier i livet fra hvalp til alderdom. ‘På talefod med hunden’ af Turid Rugaas, der gennemgår hundens dæmpende signaler, hvornår og hvorfor de bruges.

Vil du lære endnu mere om hundekommunikation, kan jeg varmt anbefale et kursus hos PURE Dog Listeners i England.

Har du adfærdsproblemer med din hund, der ikke bunder i sygdom, så få hjælp af en hundelytter, der er specialiseret i hundekommunikation og adfærdsproblemer, frem for en dyrlæge, der er specialiseret i sygdomme.

BARF er det bedste og mest naturlige foder, du kan give din hund. Forandringerne jeg har set på mine egne hunde er helt fantastiske. Læs mere på rigtighundemad.dk.

Madvarer som hunde ikke kan tåle, og som i visse tilfælde kan være meget giftige inkluderer: vindruer, rosiner, chokolade, løg, macadamia nødder, peanuts, xylitol, alkohol, gærdej, kerner og frø fra frugt, rådden eller muggen mad, produkter indeholdende koffein samt mad med højt indhold af sukker, fedt og salt.

Efter at min hund fik en allergisk reaktion overfor bayvantic® vet, som han stadig lider under 8 år efter, vil jeg gerne advare mod dette produkt. Det er det rene gift for din hund. Jeg har i stedet brugt dette naturprodukt Aloe Vera Quick Help Spray. De næste produkter mod flåter jeg vil prøve, er denne elektroniske flåt-afskrækker og dette biologiske kosttilskud.

Brug ikke kvælerhalsbånd, pighalsbånd eller andre inhumane træningsredskaber. De gør kun ondt på din hund, og de hjælper ikke. Når disse træningsredskaber bruges på dyr, kaldes det træning. Hvis de blev brugt på børn, ville man kalde det mishandling. Har du en hund der trækker voldsomt, vil denne hundesele gøre gåturs træningen meget nemmere for dig og behageligere for din hund. (Sendes også til DK, bare send dem en mail.)

Din hund bør ikke være alene mere end 5 timer pr. dag.

Nytårsaften bør du være sammen med din hund eller få den passet. Selvom din hund er tryg ved fyrværkeri, når du er til stede, er det ikke sikkert, at den vil være tryg, hvis den er alene.

Lad ikke børn gå tur med din hund alene. Børn ved ikke, hvordan de skal håndtere en farlig situation, og kan oftest intet gøre.

Når små børn og hunde er sammen, bør de altid være under opsyn. Er det ikke muligt, så adskil dem med et børnegitter. Her er flere gode råd om børn og hunde.

Lad ikke fremmede mennesker eller hunde hilse på din hund og gå aldrig hen til en fremmed hund. På den måde kan vi undgå, at rigtig mange mennesker og hunde bliver bidt.

Efterlad aldrig din hund bundet ude foran en butik, børneinstitution eller andet. Hunden er helt alene og kan ikke komme væk eller gøre noget i en farlig situation, og i din hunds øjne, kan alt være farligt. Du kan også risikere, at din hund bliver stjålet.

Efterlad aldrig din hund i en varm bil. Hunden kan dø efter meget kort tid.

Bliv en god og rolig leder, din hund kan stole på og se op til. Husk på, at du skal passe på din hund. Den kan ikke passe på dig.



« ForrigeNæste »